I Mælkebøtten er der mulighed for at få en modulplads til sit barn/børn. I har mulighed for at købe 25 timer/uge, 35 timer/uge eller 45 timer/uge.
Hvis I har brug for mere end 45 timer/uge, er der mulighed for tilkøb af ekstra timer. Hvis I benytter jer af 25 eller 35 timers pladser, skal I aftale med stuens voksne hvordan timerne benyttes over en 14 dages periode.
Hvis I ønsker at gå ned i tid f.eks. fra 45 til 35 timer, skal det ske med en måneds varsel. Hvis I ønsker at gå op i tid f.eks. ved nyt arbejde kan det ske med dags varsel. Skema til ændring af modul forefindes i virksomhedsplanen.
Det er forældrenes eget ansvar, at timerne overholdes. Derfor er det vigtigt, at I skriver jeres barn ind og ud på afkrydsningssedlerne så præcist som muligt.
|