Kræsenhed
Af kostkonsulent Birgit Kjærgaard
Maden og måltiderne er desværre årsag til bekymringer og problemer i mange familier, og det er da også lidt af en balancekunst, at lære børnene de rigtige ting i den rigtige rækkefølge.
Mange problemer opstår, fordi der enten stilles for store eller for små krav og forventninger til barnet. Det krav man stiller til barnet skal passe til dets alder og udviklingstrin, men så skal man til gengæld også stille dem. Den 2-årige er ikke så motorisk udviklet, så han kan håndtere kniv og gaffel, og en 5-årig skal ikke spise sovs og kartofler med fingrene, som hun gjorde som 1-årig.
Det er vigtigt, at forældrene tager ledelsen - også ved spisebordet, men for at kunne gøre det, kan det være nødvendigt med nogle redskaber.
Børn kan have meget varierende appetit, det kan svinge over en periode eller fra måltid til måltid, nogle børn spiser altid meget og andre kun lidt. Det er naturligt, og hvis barnet i øvrigt trives og hverken er for tykt eller for tyndt, er der ingen grund til bekymring.
Det, der er forældrenes opgave er, at sørge for, at den mad der tilbydes er god og sund. Forældre til småtspisende børn kan nemt forfalde til at give barnet for meget sødt, som f.eks. frugtyoghurt, med den begrundelse, at ”så får de da noget”, men det er ikke hensigtsmæssigt. Jo mindre et barn spiser, jo mere fyldt med vitaminer og mineraler skal maden være for at barnet får vigtige byggestoffer nok.
Det må respekteres, at der er nogle ting, som barnet ikke bryder sig om, men det skal ikke blive sådan, at der rynkes på næsen af hvad som helst. Det er et temperamentsspørgsmål, hvordan man takler kræsenhed, men her er nogle idéer til hvad man generelt kan gøre for at fremme spiselysten:
• Lad børn deltage i madlavningen - i det omfang det overhovedet kan lade sig gøre. Det er utroligt hvad de kan spise, når de selv har været med til at lave det.
• Server børnevenlig mad - Det skal ikke være børnene der bestemmer menuen, men sørg for at der er lidt at vælge imellem som f.eks. rå grøntsager, brød, lidt frugt, som supplement til den egentlige middag.
• Rod ikke maden sammen på tallerkenen - læg det hver for sig, så barnet kan se hvad det spiser.
• Snyd ikke barnet - ved at bilde det ind, at der ikke er noget bestemt i maden de ikke kan lide
- hjælp dem i stedet med at fiske det ud - senere vil de være parate til at prøve.
• Forældres holdning er vigtig - hvis man selv kritiserer maden, gør børn det også. Hvis far ikke kan lide grøntsagerne, og mor altid er på slankekur og stikker til maden, smitter det også af på børnene. Med andre ord, de voksne er rollemodeller og børnene lærer ved at efterligne.
• Nyd selv maden, det smitter også af på barnet…uhm!
• Det er vigtigt med en god stemning ved måltidet - dårlig stemning påvirker alles humør og spiselyst!
• Spis ikke for sent - så børnene er blevet for trætte. Det er i øvrigt også bedst at spise størstedelen af maden i løbet af dagen, hvor brændstoffet skal bruges.
• Lad børnene være i fred med deres tallerken - det er ikke rart når nogen sidder og vogter over os når vi spiser, heller ikke for et barn.
Der foregår meget andet ved aftensbordet end lige spisningen - al mulig frustration og utilfredshed kommer ud her, og kræsenhed betyder måske nogen gange ”Jeg vil ikke ha´ mad, jeg vil ha´ min mor og far!”
Der kan også være indarbejdet meget dårlige rutiner ved måltiderne, som ingen kan leve med - her må forældrene gå ind, tage ansvaret og rette op. Det kan være, hvis et barn nægter at spise - kun vil spise uden for måltiderne - forlanger maden serveret på en bestemt måde - eller forlanger særforplejning.
Den fest stopper, når man undlader at give barnet anden mad end resten af selskabet. Man skal lade barnet spise i fred, lade være med at nøde og lade som ingenting, selvom det næsten ikke spiser noget. Man kan godt komme ud for, at barnet ikke spiser ret meget i flere dage, det tager det ikke skade af. Hvorimod lang tids absurde spisevaner faktisk er skadeligt.
| 
