Slottet er den stue, hvor de 3 årige børn starter. Vi bestræber os på, at det skal være et trygt og hyggeligt sted at være i hverdagen, hvor der er plads til, at man kan lære at gå i børnehave.
Vi gør meget for at skabe en genkendelig dag, det gør vi ved, at vi hver dag har rundkreds, hvor vi synger med og uden fagter, hører historier eller lærer ugedage, rim og remser. Form og farver og hvad vi hedder til fornavn og efternavn. Derudover er vi ude hver dag efter middagsmaden. Det meste af tiden går dog med at lege og lære af dette. Vi hjælper børnene meget i starten, men når de skal over på Stillehavet, skulle de gerne være selvhjulpne, dvs. selv kunne tage tøj af og på o.l.
Vi har observeret, at mange nye børn er mest trygge ved, at være i køkkenet når de starter i Børnehaven. Det finder vi selvfølgelig også er i orden, da vi mener, at barnet selv bedst kan mærke, hvornår det er klar til at erobre resten af børnehaven.
|