Deltagere: Else Marie, Helle, Marianne, Elisabeth, Lissy, Jette, Lena
Referat fra bestyrelsesmødet d. 27/1-09.
Information fra Mælkebøtten:
Kommunen har informeret vedr. madordningen. I praksis betyder omlægningen af ordningen ikke alverden for Mælkebøtten. Det vurderes at måltidernes kvalitet, hyppighed osv. kan forsættes uden ændringer.
Der er indkøbt ny opvaskemaskine, så der kommer opvaskemaskine i både køkkenet og i solbærhuset. Køkkenet i solbærhuset, skal ved samme lejlighed skiftes, for at få køkkenet registreret som modtager køkken.
Der er indkøbt 3 nye mooncars til solbærhuset, de er lidt mindre end de gamle, og således beregnet til store børnehavebørn.
Der er også købt store klodser til konstruktionsleg til solbærhuset.
Endelig er også skabe til madrasser og dyner fra kryberummet, ankommet.
Som mange nok har bemærket er salen blevet delt op med en væg, så der er lavet et ekstra rum. Det skal bruges til nyt værksted. Det gamle værksted indrettes som kontor, da der er pladsproblemer på det nuværende kontor. Det gamle kontor vil så fremover blive brugt til sovebørn fra Slottet.
Forsøget med lydplader på Stillehavet har været en succes, derfor planlægges det også at investere i lydplader til ”spillerummet”.
Maria, pædagogmedhjælper på Troldeungerne, er ansat i flexjob man, tirs og onsdag. Per 16. februar 2009 er der ansat en vikar som pædagogmedhjælper i Mælkebøtten. Hun skal være 2 dage per uge på Slottet og 3 dage per uge hos Troldeungerne.
Profiber skal skydes ind hos Mælkebøtten, det forventes at være oppe at køre i løbet af februar.
Det er regeringsbestemt at alle børn på en årgang, fremover skal rykkes i skole samtidig. Børn kan kun holdes tilbage efter skriftlig pædagogisk indstilling. Samarbejdet mellem Mælkebøtten og Højen Skole udvides i denne forbindelse. Detaljer og info vedr. denne nye ordning gives på de næste stuemøder.
Der er kommet en ekstra besparelse her i 2009. Det er en budgetteknisk ændring. Fremover vil der ikke være halvvejs status, til gengæld er der tvunget opsparing til uforudsete udgifter. Denne opsparing skal være på 0,9 %.
Vedr. de besparelser der skal findes til 2010, foreligger der forslag fra kommunen om at indlægge ekstra lukke uge.
Der er forslag oppe om at få foretaget beregning på besparelse ved at benytte energi sparepærer og foretage lignende energibesparende tiltag.
25. april har vi forældredag i Mælkebøtten, hvor vi vil gøre en indsats for at få vedligeholdt legepladsen, sørget for ny beplantning, malet indendørs i Solbærhuset, og hvad der ellers foreligger af opgaver. Vi har brug for alle hænder, også de der vil tage køkkentjans eller se efter børnene. Hold øje med opslaget der kommer snart, hvor der er detaljer om opgaver, samt en liste over hvad vi mangler/ efterlyser af materialer, samt en liste over hvilket værktøj der meget gerne må medbringes på dagen. Sidst men ikke mindst vil der være tilmeldingslister, som vi håber, vil blive benyttet flittigt!
Forslag og spørgsmål: kontakt Lena Uekermann, Jenlevej 16. Mobil 23987868, email: lena_uekermann@hotmail.com
|